Jeg voksede op i hælene på min far, som egentlig er uddannet automekaniker, men som købte en landejendom, da jeg var 8 år gammel. Her blev han selvlært grøntsagsgartner på fuldtid, og hurtigt begyndte han også at sælge friske, økologiske varer til supermarkederne, der inden da kun tilbød økologi inden for mejeri-varer.
Derfor blev han også en af pionererne inden for engroshandel af økologisk frugt og grønt, og for mig betød det, at jeg lærte, hvordan jeg dyrkede jordbær, rabarber, salat og lignende i en skala, hvor det skulle passes ved hjælp af en traktor.
Jeg lærte derfor også i en tidlig alder, at økologi og bæredygtighed kan gå hånd i hånd – noget, jeg ikke nødvendigvis er entydigt enig i den dag i dag, men jeg mener selvfølgelig stadig, at vi skal undgå pesticider og kunstgødning i vores dyrkningsproces.
Kontakt mig, hvis du vil vide mere
Små afstikkere med mindsettet intakt
Som mange andre skulle jeg lige forsøge mig med et opgør mod mine forældre, og derfor blev jeg som ung arbejdsmand på et konventionelt blomstergartneri. Hurtigt blev det ændret, og jeg blev uddannet økologisk landmand.
Allerede dengang ønskede jeg at købe min egen gård, og drømmen er intakt, selvom jeg for nu bor med min familie i et rækkehus med 100 m2 have.
Gennem årene har jeg både arbejdet i byggebranchen og i landbruget, og jeg har uddannet mig på pædagogseminariet, fordi jeg ønskede at lære, hvordan man kan indrette landbruget til at tjene et socialøkonomisk formål – og det lykkedes mig faktisk at få et job, der kombinerede pædagogik og landbrug.
Jeg måtte forlade arbejdsmarkedet med stress i en periode, og da det viste sig at være svært at komme tilbage til pædagogfaget, endte jeg hos en anlægsgartner. I perioden fik jeg blod på tanden efter at starte mit eget, og med intet andet end nogle AMU-kurser inden for træfældning, skabte jeg Fabricius Træpleje, som har ageret springbræt til det, der i dag er min kernevirksomhed.
Drømmen om at forene passion og værdier med arbejdslivet er nu en realitet
Min opvækst og mine forældres fokus på bæredygtighed, økologi og biodynamisk dyrkning har gjort, at jeg var opmærksom på biodiversitetskrisen, længe før massemedierne begyndte at interessere sig for emnet.
Det betyder også, at jeg hurtigt indså, at der muligvis kunne være biodiversitetsproblemer i, at jeg fældede et træ og ”ryddede pænt op” efter mig – der måtte findes en anden måde og en anden havekultur, der kunne gøre det bedre og uden at bidrage til biodiversitetskrisen, og det viste sig at være rigtigt.
Således blev Martins Naturhaver skabt, og jeg elsker, at jeg hver dag får lov at kombinere min passion for mennesker, natur og biodiversitet i mit arbejde.