Martin er vild med naturen og specifikt biodiversitet
Mit navn er Martin Fabricius, og jeg er indehaver af Martins Naturhaver.
Min store passion er biodiversitet, og specifikt hvordan vi skaber biodiversitet i de private haver. Det er nemlig ikke kun på marker og på opdyrket land, at vi kan gøre en indsats for vores natur - det er lige så meget hjemme hos os selv.
Jeg er uddannet økologisk landmand og certificeret træfælder, og jeg har fra barnsben altid beskæftiget mig med naturen. I min karriere var jeg først hos et anlægsgartnerfirma, og dernæst i min egen virksomhed, der i 5 år hed Fabricius Træpleje, og som nu hedder Martins Naturhaver.
Skiftet i mit firmanavn skete både ud fra en personlig interesse og passion, og lige så meget fordi jeg gennem mine mange år i branchen har set en stigende interesse for at gøre haver grønnere på den bæredygtige måde.
Derfor arbejder jeg nu fuld tid med at rådgive i og hjælpe med at anlægge naturhaver i mine kunders private hjem, og min vision er altid at give det bedst mulige resultat, uanset om opgaven byder på træfældning, hækklipning, anlægning af haver eller noget helt fjerde.