Plantning handler om meget mere end at vælge planter, der ser flotte ud. I en naturhave eller permakulturhave handler det om at vælge de rette planter til det rette sted – og samtidig tænke over, hvordan planterne kan spille sammen med hinanden, jorden og livet i haven.

Sol, skygge, vind, fugtighed og jordbund har betydning for, hvilke planter der vil trives. Men det har havens øvrige beplantning også.

Hos Martins Naturhaver arbejder vi derfor med plantning som en del af en større helhed. Det kan være plantning af hjemmehørende træer, buske og stauder, etablering af en skovhave eller sammensætning af frugttræer, bærbuske, flerårige grøntsager og bunddække i en permahave.

Målet er at skabe en frodig og levende have, hvor planterne passer til voksestedet og samtidig bidrager med føde, levesteder, struktur eller andre funktioner.

Plantning begynder med voksestedet

En af de vigtigste forudsætninger for en vellykket plantning er at se på forholdene, før planterne vælges.

En plante, der trives i én have, er ikke nødvendigvis det rigtige valg i en anden.

Se blandt andet på:

  • Er der sol, halvskygge eller skygge?
  • Er jorden tør eller fugtig?
  • Er området udsat for vind?
  • Hvordan bevæger vandet sig gennem haven?
  • Hvilken jordtype har du?
  • Hvilke planter vokser allerede på stedet?
  • Hvor meget plads får planten om fem, ti eller tyve år?

Det gælder især ved plantning af træer og større buske. En lille plante fra planteskolen kan med tiden blive et stort element i haven, og derfor bør den fremtidige størrelse tænkes ind fra begyndelsen.

Ved udarbejdelsen af en haveplan ser vi netop på blandt andet eksisterende beplantning, sol, skygge, vind, vand og havens forskellige funktioner, før den nye beplantning placeres.

Plantning

Plantning i en naturhave

I en naturhave er planterne med til at skabe havens forskellige levesteder.

Træer, buske, stauder, urter og blomster kan levere pollen, nektar, frø, frugter og skjul til havens dyr og insekter. Samtidig kan beplantningen skabe områder, der minder om naturlige biotoper som skovbryn, lysninger, levende hegn eller fugtige områder.

Derfor handler plantning i en naturhave ikke nødvendigvis om at fylde haven med flest mulige arter. Det handler om at skabe sammenhængende levesteder og vælge planter, der passer til forholdene.

Her kan hjemmehørende planter spille en særlig rolle.

Hvorfor vælge hjemmehørende planter?

Hjemmehørende planter er arter, som naturligt forekommer i Danmark, og som gennem lang tid har udviklet samspil med vores lokale insekter og øvrige dyreliv.

Det betyder ikke, at alle planter i en naturhave nødvendigvis skal være hjemmehørende. Men ønsker du at øge havens værdi for biodiversiteten, er det oplagt at lade hjemmehørende træer, buske, urter og blomster udgøre en del af beplantningen.

Martin arbejder blandt andet med plantning af hjemmehørende træer, buske og stauder i forbindelse med etablering og udvikling af naturhaver.

Læs også mere om biodiversitet.

Plantning i en permahave

I en permahave får planterne ofte flere funktioner.

En plante kan eksempelvis:

  • producere frugt eller bær
  • give pollen og nektar
  • skabe skygge eller læ
  • fungere som bunddække
  • bidrage med organisk materiale
  • have dybe rødder
  • give levesteder til dyr og insekter

I stedet for udelukkende at se på den enkelte plante, ser man derfor på plante sammensætningen som helhed.

Frugttræer kan eksempelvis kombineres med bærbuske, spiselige stauder, urter og bunddække. På den måde udnyttes både pladsen over og under jorden bedre, samtidig med at forskellige planter udfylder forskellige funktioner.

Det er et centralt princip i permakultur, hvor haven designes med inspiration fra naturlige økosystemer.

Plantning

Samplantning – når planter hjælper hinanden

Samplantning handler om at kombinere forskellige planter frem for at dyrke dem isoleret fra hinanden.

I naturen finder vi sjældent én planteart, der vokser helt alene. Forskellige planter vokser side om side og udnytter lys, vand, næringsstoffer og plads på forskellige måder.

Det kan vi efterligne i haven.

Et plantefællesskab kan eksempelvis bestå af et frugttræ med bærbuske omkring sig, forskellige flerårige stauder længere nede og et lavt bunddække omkring jorden.

På den måde får haven flere lag, og den bare jord reduceres.

‘Samplantning’ kan også give en længere blomstringsperiode, så der findes føde til bestøvende insekter gennem en større del af året.

Plantning af træer og buske

Træer og buske skaber struktur i haven og kan have stor betydning for både mikroklima og biodiversitet.

De kan give læ og skygge, holde på fugtigheden, producere frugt, bær eller nødder og tilbyde både føde og skjul til havens dyr.

Placeringen bør dog tænkes grundigt igennem.

Et træ, der står det rigtige sted, kan blive et værdifuldt element i haven i mange årtier. Står det forkert, kan det senere give problemer med eksempelvis skygge, bygninger eller andre planter.

Derfor ser vi både på den størrelse planten har ved plantning og på, hvordan den forventes at udvikle sig.

Eksisterende træer bør samtidig inddrages i planlægningen. Gamle træer har ofte en særlig stor naturværdi, og i en naturhave kan det derfor være mindst lige så vigtigt at bevare eksisterende træer som at plante nye.

Læs mere om bevaring og veteranisering af træer

Frugttræer og bærbuske

Plantning kan også gøre haven mere spiselig.

Æbler, pærer, blommer og andre frugttræer kan kombineres med eksempelvis ribs, solbær, stikkelsbær og andre bærbuske.

Sammen med flerårige grøntsager og urter kan de skabe en have, der både giver noget til mennesker og til havens øvrige liv.

Det betyder, at den klassiske køkkenhave ikke behøver være det eneste sted, hvor der produceres mad.

Spiselige planter kan integreres i resten af haven.

Flerårige planter – plant én gang og høst i mange år

Flerårige planter passer særligt godt ind i den måde, vi arbejder med regenerativ dyrkning og permakultur på.

I modsætning til enårige planter skal de ikke sås eller plantes på ny hvert år.

Flerårige grøntsager og urter kan derfor være med til at skabe mere permanente dyrkningssystemer. Samtidig får deres rodsystemer lov at blive i jorden gennem flere år.

Det kan eksempelvis være rabarber, flerårige løg og forskellige krydderurter. Martin fremhæver også flerårige grøntsager som en central del af permahaven.

Plantning i flere lag – sådan fungerer en skovhave

En skovhave er et godt eksempel på, hvor meget man kan få ud af en gennemtænkt plantning.

Her arbejder man typisk med forskellige lag af planter:

Træer → mindre træer → buske → stauder → bunddække → rodplanter → klatreplanter.

De forskellige lag gør det muligt at udnytte pladsen i haven både vandret og lodret.

Samtidig kan planterne have forskellige funktioner. Nogle producerer frugt og bær, andre dækker jorden, mens andre igen tiltrækker insekter eller skaber skygge og læ.

Når skovhaven er etableret, kan den derfor udvikle sig til et stabilt, flerårigt og produktivt system med relativt lav vedligeholdelse.

Bunddække – plant den bare jord til

Bunddække er et vigtigt element i både naturhaver, skovhaver og permakulturhaver.

Planter, der breder sig langs jordoverfladen, kan være med til at holde på fugtigheden og optage den plads, hvor der ellers ville være bar jord.

Samtidig får du endnu et plantelag i haven.

I stedet for at se jorden mellem træer, buske og stauder som et tomt område kan den derfor tænkes aktivt ind i planteplanen.

Det giver en mere frodig have og efterligner samtidig naturens måde at opbygge plantesamfund på.

Plantning for biodiversiteten

Hvis formålet er at skabe mere biodiversitet, bør plantningen også planlægges ud fra havens dyr.

Blomstring på forskellige tidspunkter af året kan give insekterne adgang til føde gennem en længere sæson. Træer og buske kan give bær, frø, skjul og steder til redebygning, mens tæt vegetation og bunddække skaber levesteder tættere på jorden.

Men plantning er kun én del af en biodivers have.

Vand, gamle træer, dødt ved, kvas og områder, der får lov at udvikle sig mere naturligt, kan være mindst lige så vigtige.

Læs mere om, hvordan du kan skabe en naturhave.

Hvornår er det bedst at plante?

Det afhænger både af plantetype og hvordan planten leveres.

For mange træer, buske og stauder er efteråret et godt tidspunkt at plante. Jorden er stadig lun efter sommeren, mens fordampningen er lavere, og planterne får mulighed for at begynde etableringen inden næste vækstsæson.

Foråret kan også være et godt plantetidspunkt, men især ved senere forårsplantning kan der være større behov for vanding.

Planter i potter kan som udgangspunkt plantes gennem en stor del af vækstsæsonen, hvis jorden kan bearbejdes, og planten efterfølgende får tilstrækkeligt med vand og jorddække.

Det vigtigste er derfor ikke kun hvornår du planter, men også hvordan du hjælper planten godt igennem etableringsperioden.

biodiversitet plantning

Sådan får nye planter en god start

En sund plante på det rigtige voksested har de bedste forudsætninger for at etablere sig.

Sørg for, at plantehullet passer til planten, og undgå at plante træer og buske for dybt. Vand grundigt efter plantningen og vær særligt opmærksom på vandingen gennem den første tid.

Jorddække omkring planten kan være med til at holde på fugten og beskytte jordoverfladen.

Samtidig er det vigtigt ikke automatisk at forsøge at ændre hele jordbunden omkring planten. Et grundprincip i naturhaven er netop at vælge planter, der passer til de eksisterende forhold, frem for konstant at forsøge at ændre forholdene, så de passer til planten.

En planteplan kan spare mange fejlkøb

Hvis en større del af haven skal plantes til, kan det betale sig først at lave en samlet planteplan.

Her kan man tage stilling til:

  • hvilke planter der passer til de forskellige voksesteder
  • hvilke planter der skal danne havens grundstruktur
  • hvordan træer, buske og stauder skal placeres
  • hvor der skal være spiselige planter
  • hvilke planter der skal understøtte biodiversiteten
  • hvordan beplantningen udvikler sig over tid

En planteplan kan indgå som en del af en samlet haveplan, hvor også vand, jord, terræn og havens funktioner tænkes ind.

Få hjælp til plantning og plantevalg

Det kan være svært at forestille sig, hvordan en nyplantet have vil se ud om fem eller ti år.

Hos Martins Naturhaver kan vi hjælpe med både plantevalg, planlægning og selve plantningen.

Vi arbejder blandt andet med hjemmehørende træer, buske og stauder, skovhaver, perma bede, frugttræer, bærbuske og flerårige grøntsager.

Ved haverådgivning kan vi tage udgangspunkt i den eksisterende have og finde frem til en beplantning, der passer til både voksestedet, dine ønsker og den måde, haven skal bruges på.

Målet er ikke blot en have, der ser godt ud umiddelbart efter plantningen – men en levende have, der får mulighed for at udvikle sig og blive rigere med tiden.

FAQ – ofte stillede spørgsmål om plantning

Efteråret er ofte et godt tidspunkt at plante træer og buske, fordi jorden stadig er lun, mens fordampningen er lavere end om sommeren. Foråret er også velegnet. Planter dyrket i potter kan som udgangspunkt plantes gennem en stor del af vækstsæsonen, hvis jorden kan bearbejdes, og du sørger for tilstrækkelig vanding efter plantningen.

Start med at vælge et træ, der passer til jordbund, lysforhold og den plads, der er til rådighed. Grav et passende plantehul, og sørg for, at træet ikke kommer til at stå for dybt. Vand grundigt efter plantningen og vær særligt opmærksom på vandingen i etableringsperioden. Jorddække omkring træet kan hjælpe med at bevare fugten.

Stauder kan typisk plantes både forår og efterår. Efterårsplantning giver planterne mulighed for at etablere rødder inden næste vækstsæson, mens forårsplantning giver dem en hel sæson til at etablere sig. Undgå så vidt muligt plantning under meget varme eller tørre perioder.

Vælg først og fremmest planter, der passer til havens forhold. Sol, skygge, jordtype, fugtighed og vind har stor betydning. I en naturhave kan det desuden være relevant at vælge planter, der bidrager med føde og levesteder til havens dyr og insekter.

Hjemmehørende planter har gennem lang tid udviklet et samspil med det danske dyre- og insektliv. Mange insekter er knyttet til bestemte plantearter, og hjemmehørende træer, buske og urter kan derfor være værdifulde, hvis du ønsker at skabe mere biodiversitet i haven.

Samplantning betyder, at forskellige planter kombineres, så de udnytter pladsen og havens ressourcer på forskellige måder. Det kan eksempelvis være frugttræer sammen med bærbuske, flerårige planter og bunddække. Princippet bruges blandt andet i permakultur og skovhaver.

En skovhave kan bestå af flere plantelag med eksempelvis frugt- og nøddetræer, bærbuske, flerårige grøntsager, urter, bunddække og klatreplanter. Hvilke arter der egner sig bedst, afhænger blandt andet af jordbund, lys, fugtighed og havens størrelse.

En god planteplan tager udgangspunkt i havens eksisterende forhold og i, hvordan planterne vil udvikle sig over tid. Se på sol, skygge, jordbund, vand og vind, og planlæg derefter placeringen af træer, buske, stauder og bunddække. Ved større projekter kan planteplanen med fordel indgå i en samlet haveplan, så beplantning og havens øvrige funktioner tænkes sammen.