Hvad er en naturhave og hvordan får jeg én?

Drømmer du om en naturhave med blomster, fugle og insekter? Ja ønsket om eget paradis, hvor haven emmer af liv, er ikke til at stå for vel?!

Men er det besværligt? Har jeg allerede en naturhave? Hvad er en naturhave?  Hvordan laver jeg en have som invitere mange arter?

Ja spørgsmålene om naturhaver og biodiverse miljøer kan være mange. Jeg vil forsøge at besvare en del af ofte stillede spørgsmål om emnet, så det bliver nemmere at gå ud i haven og arbejde med den, med fokus på at naturen skal bevares og dyre- og plantearter bestå. 

Min baggrund for at udfolde emnet er dels uddannelse, dels praksiserfaring og med basis i relevant litteratur.

Staudebed, frugttræer og den glemte brændestak

Måske har din have allerede meget af det der skal til for at lave en naturvenlig have; træer, buske, blomster, natur sten som bedkant, eller et urørt og rodet område, og sidst men ikke mindst; en brændestak der er blevet glemt. Sådanne elementer er en god begyndelse for et naturvenligt miljø, og gode forhold som fordrer biodiversitet. Den gennemsnitlige have har ofte basis for levesteder eller fødekilder til insekter og smådyr. Træer og buske kan fx både være levesteder og fødekilder.

Har din have en biodiversitetsørken?

Du kender nok de små fine insekthoteller som har karakter af fuglehuse. Forskellen på et insekthotel og et almindeligt fuglehus er blot, at der er lagt materialer ind i det, som danner hulrum af forskellig størrelse. Det er levesteder til insekter i miniformat som er kunstigt skabt. Insekt hoteller og fuglehuse, gør vi brug af fordi vi har knaphed på tilsvarende levesteder i landskabet, altså store og små hulrum, naturligt skabt. De kan også skabes kunstigt i langt større format, men stadigvæk af naturlige materialer, som hele træstammer, jordvolde med grus, etc. Kontrasten til de strukturændringer, er græsplæner og fliseterrasser, som ofte bliver fremhævet som biodiversitetsørkener. Græsplænen er en ørken fordi det er en monokultur, med kun én art, - græs og kun få varianter af græs i blandingen, som er forædlede og ikke hjemmehørende arter. Og lige sådan har fliseterrassen kun meget lille potentiale for levesteder.

Betyder det så jeg skal undvære græsplæne i naturhaven? 

Nej, ikke nødvendigvis. Din have er også et levested for dig og dine, og måske er plænen vigtig for jeres liv. Det kan være der er fodboldglade børn, det kan være du elsker Kongespil, eller at slå telt op i haven- og lave bål. Det er skønne aktiviteter som du selvfølgelig skal kunne prioritere, og du kan stadig kalde din have for en naturhave. Græsplænen i naturhaven skal blot ikke være større end det du har brug for – dvs. et plæneareal som svarer til familiens behov. Det øvrige areal kan give plads til de arter der gerne indfinder sig af sig selv; fx Bellis, Mælkebøtte og Røllike. Og hvis du kan, så lad gerne plænen vokse lidt ekstra hen over sommeren og efteråret. Så efterligner du nemlig principperne i driften af en vildeng.

Hvad er en vildeng?

Vi ser dem indimellem i landskabet når vi kører på landevejene i den danske natur – marker fyldt med blomster. Det er let at tro det er vildenge. Men de er skabt på dyrket jord, efter med mange farstrålende blomster, som ingen truede insekter har glade af. Desuden er der kun fødegrundlag her, men ingen levesteder.  

Vildenge bliver ofte anlagt i sandet - næringsfattigt jord, end den muldede lerjord der er til stede mange steder i Danmark. Det er de næringsfattige principper man går efter, for at få den farvestrålende pallette af nøjsomme blomstrende arter.  Planter som er tilpasset næringsfattige miljøer, har flere farver end planter som trives bedst i næringsrige miljøer.  – Det er typisk sådanne farvestrålende arealer vi drømmer om at få, når vi tænker på en naturhave. 

Det er dog ikke helt ligetil at skabe sådan et blomsterflor og vildeng på næringsrig jord, så hvad gør man så hvis man gerne vil anlægge en? 

En vildeng på næringsrig jord, er et kunstigt indgreb. Man lægger sand ud på jorden for at give planterne bedre vilkår for vækst. Således skal såning og efterfølgende fremspiring navigeres udenom de planter som trives i den næringsrige jord som sandet blandes med – det vil fx være grønne græsser og tidsler. Disse vil gerne konkurrere om pladsen med de farvestrålende planter som er sået ud. 

Hvis du etablerer et sådant areal, hvor du har blandet grus med den næringsrige jord, for at få det smukke blomsterflor, så skaber du en række levesteder. Fx til jordboende bier, biller og andre dyr der vil søge føde og leve i ly af planterne. Disse vil ikke kunne leve i en almindelig græsplæne. Når man anlægger sådanne arealer, anlægges typisk også områder med sten og gerne træstammer – hvis størrelsen af området kan bære det. Det tilfører endnu flere levesteder.

Vil du have hjælp til at etablere en naturhave?

Mere om etablering af naturhave

Træer er hotel for tusindvis!

Vidste du at træer giver flest levesteder? 

Et egetræ kan være levested for flere tusinde arter, af flagermus, fugle, insekter, spindlere, smådyr mosser og svampe. Så gør endelig hvad du kan for at beholde dem og andre gamle træer! 

Jeg har oplevet mange store og sunde træer i haver blive fældet, alene fordi de skaber utryghed, eller skygge på terrassen. Det handler ofte om deres højde, på grund af de tiltagene kraftige storme vi har set udfolde sig i nyere tid. – Og træer skal selvfølgelig ikke udgøre fare. Ofte kan fældning dog undgås, hvis man lader en professionel vurdere træets tilstand. Langt fra alle store træer udgør en risiko for liv og levned, og kan ofte nøjes med en beskæring.

Vi mangler træer i vores landskaber, - også gamle døende træer. Står de steder hvor der ikke er færdsel, bør træerne således have lov at stå. Træer kan faktisk være 300 år om at dø. Det er den tid i træets cyklus, hvor det er levested for allerflest arter.

Har du en brændestak i haven?

Den glemte brændestak er også levested for mange arter, da der er masser af hulrum mellem brændestykker, men også i de sprækker der hurtigt bliver større, når stakken har ligget lidt. Det fortæller, at du også kan skabe levesteder, ved at ordne træet til at skabe struktur, når du fælder og beskære. 

Store træstammer er noget af det der giver mange levesteder. Det gælder både svampe, insekter og smådyr. Stammer må gerne have nogle skader i form at et hulrum, fx fra en mistet gren. Sprækker og brudflader er gode indgange for insekter, svampe og smådyr. 

Brug træernes grene til din naturhave

Grene fra træer som beskæres, behøver ikke brændes eller afleveres på genbrugspladsen. De har langt større værdi hjemme i haven og lagre samtidig CO2. Du kan bl.a. save grene i passende længder på en god halv meter, og bygge en bevidst blivende brændestak. Det kan fx være i forbindelse med at du vil skabe læ bag yndlingssiddepladsen i haven.

Du kan også bruge grenene som en rumskaber i haven, i form af et rishegn. Der skal sættes to rækker pæle parallelt - normalt 60 – 80 cm mellem rækkerne, (men du bestemmer selv), og ca. 100 cm imellem pælene. Så tilpasser du grenene så de kan ordnes så sirligt du ønsker, og her er levesteder til svampe, insekter og måske endda fugle og pindsvin.

Naturhaver kan etableres i både nye og gamle haver

At få levesteder i en ældre landbohave med materialer i form af træ, er nemmere end i den nyanlagte villahave, udstykket fra landbrugsjord. I den sidste er der ikke mange materialer til stede og typisk skal man vente meget længe på at de opstår naturligt. Men et princip i en naturhave i mit firma er at skabe levesteder med det man har til rådighed. ’Affald’ findes ikke. Jeg rådgiver ud fra hvad der allerede findes og skaber med det. Det er dog selvfølgelig ikke et fastlagt dogme og skal der tilføres og fjernes noget, for at opnå det ønskede resultat, gør jeg det med undtagelse af:

• Spagnum
• Trykimprægneret træ
• Pesticider
• Kunstgødning
• Store mængder af oversøiske planter.
• Ny beton

Når vi taler om at fremme biodiversiteten er næringsstoffer, hver at overveje at undgå.

Vand i haven er et vigtigt levested

Vand er også et vigtigt levested. I den alm. have skal man ikke tænke på et vandmiljø med fisk. Ofte er det små vandhuller på maks. 10 m2 vandspejl, hvor størstedelen er maks. 20 cm dybt og tjener bl.a. vandsalamandre, frøer og vandkalve. Et vandhul hvor guldsmede svæver i solskinnet er næsten heller ikke til at stå for. 

Vidste du at det naturlige vandhul naturligt tørre ud om sommeren? 

Det er for mange mennesker også det nemmeste, - ikke at skulle sørge for der står vand altid, som man skal hvis der er fisk. Det er til gengæld svært for vores forestilling og følelse af at lykkes, svært at deale med at der ikke skal stå vand hele året.

I det naturlige vandhul må der godt være et område med dybt vand med frostfri dybde, men det vil i den typiske alm. have være under 1 m2 så det meste tørrer ud. For at det er et optimalt levested for de forventede arter, skal der være områder med sten, nogle under vandspejl og andre over vandspejl. Og så skal der tænkes i beplantning og beliggenheden i forhold til sol - og meget mere.

Inspiration til vand i haven

Lokal vandafledning – LAR løsning

Lokal afledning af regnvand, forkortet (LAR) er også oppe i tiden. Ikke mindst på grund af de periodiske meget våde perioder og kraftige regnskyl vi ser i det danske vejr. Nogle steder er der kommunalt etableringstilskud. Dette kan fint kombineres med levesteder i naturhaven. Nogle gange i form af blivende vandmiljø og nogle gange også noget som tørrer helt eller delvist ud i perioder.

Se et eksempel på en LAR løsning her

Levesteder i haven er ikke lig med rod i haven

Opsummeret handler levesteder om at skabe forskellighed, af elementer der ofte betegnes som rod. Disse elementer kan ordnes, så det ikke ser rodet ud, men et sted hvor der også er plads til mennesker og hvor du kan nyde æstetikken. For at forstå hvad der giver mening netop hos dig, skal du også forstå din have som en del af et større system og lade dig inspirere af, hvad der sker uden for haven, for pindsvinet, musvitten, humlebien og sommerfuglen. Dyrene ser ikke kun din have som et leve – og fødesøgningsted, men som en del af et område hvor de kan fouragere og søge føde. Kort sagt er din have en del af et større økosystem, hvor du kan bidrage ved at skabe elementer i haven som dyrene kan trives i – og som du selv kan trives i.

Fødekilder til havens dyr

Det levende træ, der er levested for mange arter, blomstrer også og leverer dermed nektar og pollen. Egetræet producerer agern, som især gnavere som mus og egern er rigtig glade for, og rønnetræet producerer bær til mange fugle. Da der kan bo flere hundrede eller tusinder af arter i samme træ, er nogle arter naturligt byttedyr for andre i træet. På den måde er træer vigtige organismer i sig selv - vigtige økosystemer, samtidig med de er en del af større økosystemer.

Vandhullet er også fødekilde og et lille økosystem, for både vegetarer og rovdyr. Men det forudsætter mere end vand, og den kun svage hældning i overgangszonen fra vandspejl til land, som gør at også pindsvinet kan komme ned og drikke.

Blomsterengen er også levested og kilde til mad for mange arter, men den er groft sagt to dimensional i modsætning til en trækrone der er tre dimensional, så træet kan groft sagt betegnes som mere effektiv nektarkilde end vildengen. Vildengen er vigtig, men lad vær med at fælde et træ for at få blomster på jorden, for blomsterne er på træet.

Få professionel rådgivning før motorsaven tilkaldes

Det kan næsten ikke siges ofte nok, at overtager du en gammel grund, så få professionel rådgivning, før du går i gang med motorsaven, eller tilkalder et træfældningsfirma uden blik for biodiversitet. Som beskrevet er træerne vigtige for vores natur, og afgørende elementer i en naturhave.

Men hvad er ellers fødekilder? 

Det oplagte er jo blomster som forsyner bier og andre insekter med nektar og pollen - og her er vi tilbage ved blomsterengen/ vildengen. Blomsterengen har den fordel, at den kan levere til en bredere vifte af arter end et almindeligt træ kan. Nogle insekter er specialister, som fx Blåhat-jordbien, som kun vil spise nektar fra Blåhat. Det betyder, at slår den sig ned i et område med blåhat, som efterfølgende ryddes, dør den af sult. 

Andre insekter som Honningbien og Kålsommerfuglen er generalister, hvilket betyder at de kan søge føde på flere arter. Generalisterne er ikke så pressede og truede som specialisterne. Men overordnet set, kan vores insektfauna bedst lide blomsterarter som er hjemmehørende. Her kommer vildengen i spil, med en bred vifte af arter, som har større potentiale til at understøtte flere generalister, som Blåhat-jordbien. Men ingen vildeng uden levesteder. Det komplette samspil kan du opnå i haven. Det kan landmanden ikke med de velkendte blomsterstriber. Der er ikke tænkt i levesteder.

Hvorfor er Sommerfuglebusken så omdiskuteret og debatteret? 

Det er jo tydeligt at den tiltrækker horder af sommerfugle! 

Ja, det gør den, og jeg elsker den og har derfor valgt at have en enkelt i min egen have. Jeg nyder de sommerfugle der kommer om sommeren. Desværre er den blot ikke naturlig her i Europa. Den tiltrækker så at sige for stort antal individer og for lille antal arter. Der er 5 arter af generalister, (ikke truede arter), som fouragerer på den, som Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje og Kålsommerfugl. Således understøtter den ingen specialiserede arter og er ikke levested for nogen arter overhovedet. Derfor er sommerfuglebusken udskældt blandt biologer og andre naturnørder.

Sommerfuglebusken er et eksempel på, at vi kan se mange insekter på udenlandske arter, men det er ikke dem som er pressede og truede, og de hjælper ofte ikke med levesteder.

Ingen kender navnene på truede arter

Der tales meget om hjemmehørende arter i biodiversitetsdebatten og her kan egetræet med plads til flere tusinde arter, igen trækkes frem som kontrast. Hvor mange kender overhovedet 1.000 arter! - det fortæller også, at den almindelige dansker ikke kender navnene på de arter som er pressede og truede. Jeg er heller ikke ekspert på arter og kender dem for en stor dels vedkommende ikke. Men Naturstyrelsens liste på 40 hjemmehørende træer og buske, som understøtter den danske fauna, altså dyr, er værd at læne sig op af, når vi vil plante levesteder til den hjemmehørende fauna. 

Der er i vore dage også tale om 7 udenlandske træer og buske - af to grunde. Dels i erkendelse af, at arterne ikke følger politiske skel som landegrænser. Det ses fx med ulven. Dels fordi vi har global opvarmning, så er der nogle træer som bl.a. Kirsebærkornel (som findes naturligt i Sydeuropa), der understøtter fauna, som begynder at trække nordpå mod Danmark. 

Opsummering

Hvis du vil skabe en naturhave, skal du tænke på levesteder før du tænker på andre elementer i haven - og sætte dig ind i hvad levesteder er og kan være. Derefter følger føden ofte af sig selv, som eksempel med gamle træer og vandhuller. Træet kan fx både have blomster og frugter samt blade som fødekilde for en række arter, som så derefter bliver fødekilde for større dyr og rovdyr. Træet har ofte også skader som knækkede grene, og kan dermed blive hjemsted for svampe, som nedbryder træet, der herefter bliver hjemsted for fx biller og spætter. Til sidst har hulrummet skabt muligheder for hulrugende fugle, egern, skovmår og truede arter som eghjort. 

Levesteder kan også være tætte krat til pindsvin, fugle og noget af vores større fauna, men der skal også være lysåbne steder, med vegetation og vand uden for krattene. Du kan finde masser af mere inspiration hos www.vildmedvilje.dk og deres leverandører – heriblandt også mig.

Har du brug for at vide mere, eller ønsker du rådgivning til hvordan du skaber de rette og flotte miljøer i din have, så kontakt mig gerne for videre dialog. Ligeledes kan jeg tilbyde praktisk udførelse af anlægsarbejde i haven samt beskæring mv.