Regenerativ dyrkning handler ikke kun om at dyrke planter uden kunstgødning og sprøjtemidler. Det handler om at skabe et levende dyrkningssystem, hvor jorden, planterne, vandet og biodiversiteten arbejder sammen, så jorden med tiden bliver mere frugtbar, robust og fuld af liv.

I stedet for hvert år at starte forfra forsøger man med regenerative dyrkningsmetoder at opbygge det naturlige kredsløb. Jorden holdes så vidt muligt dækket, jordlivet forstyrres mindst muligt, organisk materiale får lov at blive i systemet, og forskellige planter bruges til at understøtte hinanden.

Regenerativ dyrkning ligner på mange måder permakultur. Det siges også at være tilvejebragt, fordi økologien med det røde Ø -mærke ikke har løst alle økologiens 4 grundprincipper, og ikke i tilstrækkelig grad passer på jordens frugtbarhed. Så regenerativ dyrkning passer et stykke hen ad vejen til småskala landbrug, men det kan være værd at lære af - også til havebrug.

Hos Martins Naturhaver arbejder vi med regenerative principper i både haver, køkkenhaver, skovhaver og på større arealer. Målet er ikke at kontrollere naturen, men at skabe de rette betingelser for, at naturens egne processer kan gøre en større del af arbejdet.

Økologiens 4 grundprincipper

Ifølge Ifoam - økologiens internationale organisation, er de 4 økologiske principper: sundhed, kredsløb, retfærdighed og forsigtighed. Regenerative dyrkere træder nok særligt i karakter i kredsløbsprincippet, sammenholdt med økologer der fortrinsvis læner sig op ad det økologiske regelsæt i Danmark.

Sundhed skal også forstås hele vejen rundt, om menneskeføde, men også jordfrugtbarhed, afgrøder, produktionsdyr og biodiversitet, og det er her de regenerative dyrkere, øger jordfrugtbarheden, ved at praktisere jorddække med levende planter eller dødt organisk materiale og satse på jordens eget mikroliv, frem for mekanisk jordbearbejdning. Regenerative dyrkere gør det som fremtidens økologi bør stile efter at gøre mere af

Hvad betyder regenerativ dyrkning?

Ordet regenerativ betyder kort sagt genopbyggende.

I traditionel dyrkning kan fokus let komme til at ligge på, hvad vi kan få ud af jorden. I regenerativ dyrkning vender vi også spørgsmålet om:

Hvad kan vi give tilbage til jorden?

En sund jord er nemlig langt mere end sand, ler og muld. Den er et levende økosystem med blandt andet bakterier, svampe, regnorme, rødder og andre små organismer, som nedbryder organisk materiale og gør næringsstoffer tilgængelige for planterne.

Når dette økosystem fungerer, kan jorden blandt andet:

  • holde bedre på vandet
  • opbygge organisk materiale
  • understøtte stærke planter
  • lagre næringsstoffer
  • give levesteder til et omfattende jordliv
  • blive mere modstandsdygtig over for både tørke og kraftig regn

Derfor begynder regenerativ dyrkning nedefra – med jorden.

regenerativ dyrkning

6 centrale principper i regenerativ dyrkning

Der findes ikke én enkelt opskrift på regenerativ dyrkning. Metoderne skal tilpasses jordtypen, arealet, planterne og det, du ønsker at bruge haven eller jorden til.

Alligevel går nogle principper igen.

1. Forstyr jorden mindst muligt

Når jorden graves eller fræses igen og igen, forstyrres jordens struktur og livet under jordoverfladen.

Derfor arbejder man i regenerativ dyrkning ofte med gravefri dyrkning – også kaldet no-dig.

I stedet for at vende jorden kan man tilføre kompost og organisk materiale ovenfra og lade regnorme, svampe og mikroorganismer arbejde materialet ned gennem jordlagene.

Det er ikke ensbetydende med, at man aldrig må grave i en regenerativ have. Pointen er, at jordbearbejdningen foretages, når den har et formål – frem for at være en fast årlig rutine.

2. Hold jorden dækket

Kigger du på naturen, finder du sjældent bar jord ret længe.

Blade, planter, mos og dødt plantemateriale dækker jordoverfladen. Det beskytter jorden mod udtørring og erosion og giver samtidig føde til livet under jorden.

Det princip kan vi efterligne i haven ved hjælp af eksempelvis:

  • levende bunddække
  • blade
  • halm
  • afklip
  • kompost
  • flis
  • efterafgrøder

Jorddække kan samtidig mindske behovet for både vanding og lugning.

3. Bevar levende rødder i jorden

Planternes rødder har stor betydning for jordens økosystem.

Levende planter sender via rødderne kulstofforbindelser ned i jorden, som indgår i samspillet med jordens mikroorganismer. Samtidig skaber rødderne struktur i jorden.

Derfor er flerårige planter interessante i regenerativ dyrkning.

I stedet for udelukkende at dyrke enårige afgrøder kan man kombinere dem med eksempelvis flerårige grøntsager, urter, bærbuske, frugttræer og bunddække.

Det er også et af de principper, der går igen i en skovhave, hvor forskellige plantelag tilsammen skaber et flerårigt og produktivt økosystem.

4. Skab mangfoldighed

En mark eller et bed med én enkelt planteart er meget anderledes end et naturligt økosystem.

Naturen bygger på variation.

I regenerativ dyrkning arbejder vi derfor gerne med forskellige arter og funktioner på samme areal. Nogle planter har dybe rødder, andre dækker jorden. Nogle blomstrer og giver føde til bestøvere, mens andre producerer frugt, bær eller grøntsager.

Mangfoldigheden over jorden giver samtidig forskellige typer rødder og organisk materiale under jorden.

Det gør dyrkningssystemet mere komplekst – men også mere robust.

Læs også om biodiversitet og naturens mangfoldighed.

5. Lad næringsstofferne blive i kredsløbet

Blade, grene, planterester og køkkenaffald bliver ofte betragtet som noget, der skal fjernes.

Set med regenerative øjne er det ressourcer.

Blade kan bruges som jorddække. Haveaffald kan komposteres. Grene kan indgå i kvashegn eller bruges i et hügelbed. Plantemateriale kan nedbrydes og blive til næring for næste generation af planter.

Det samme princip finder du i permakulturens grundprincipper: Ressourcer skal så vidt muligt cirkulere i systemet frem for at ende som affald.

6. Arbejd med vandet – ikke imod det

Sund jord og vand hænger tæt sammen.

En jord med god struktur og meget organisk materiale har bedre forudsætninger for at optage og holde på regnvandet. Samtidig kan havens udformning bruges aktivt til at bremse vandet og lade mere af det sive ned lokalt.

Afhængigt af arealet kan det eksempelvis ske gennem jorddække, beplantning, regnbede, vandhuller og swales.

Det betyder, at regnvandet i højere grad bliver en ressource for haven i stedet for noget, vi hurtigst muligt forsøger at lede væk.

Regenerativ dyrkning

Regenerativ dyrkning og permakultur – hvad er forskellen?

Regenerativ dyrkning og permakultur overlapper på mange områder, men begreberne betyder ikke helt det samme.

Permakultur er først og fremmest et designsystem. Her ser vi på hele området og på, hvordan eksempelvis mennesker, planter, dyr, vand, energi og ressourcer kan indgå i hensigtsmæssige kredsløb.

Regenerativ dyrkning har i højere grad fokus på selve dyrkningssystemet og på at forbedre jorden og økosystemet gennem den måde, vi dyrker på.

I praksis passer de to tilgange rigtig godt sammen.

En permahave kan eksempelvis indeholde flerårige planter, kompost, hügelbede, regnvandsopsamling og skovhave. Alt sammen elementer, der også kan understøtte en regenerativ dyrkningsform.

Regenerativ dyrkning i den almindelige have

Du behøver ikke have en landejendom eller flere hektar jord for at arbejde regenerativt.

Principperne kan sagtens bruges i en almindelig parcelhushave.

Har du en køkkenhave, kan du eksempelvis begynde med at lade være med at grave hele arealet hvert forår. Tilfør i stedet kompost ovenfra og hold jorden dækket mellem afgrøderne.

Du kan plante flerårige grøntsager og bærbuske mellem de traditionelle grøntsager og sørge for blomstrende planter, som tiltrækker bestøvere og andre insekter.

Et hjørne af haven kan få lov at udvikle sig mere naturligt, og blade og plantemateriale kan blive i haven i stedet for at blive kørt væk.

Har du mere plads, kan du gå videre og etablere eksempelvis en skovhave, permanente bede eller andre elementer fra permahaven.

Det vigtigste er ikke at gøre det hele på én gang.

En regenerativ have kan udvikles lidt efter lidt.

Fra køkkenhave til skovhave

En af de mest interessante måder at arbejde regenerativt på er at gøre dele af dyrkningen flerårig.

En traditionel køkkenhave kræver ofte såning, jordbearbejdning og genplantning år efter år. I en skovhave opbygges der derimod et system med træer, buske, stauder, bunddække, rodfrugter og klatreplanter.

Planterne optager forskellige nicher og udnytter både plads, lys og jord i flere lag.

Når bladene falder, bliver de til nyt organisk materiale. Rødderne bliver i jorden. Bunddækket beskytter jordoverfladen, og blomstrende planter giver føde til insekter.

På den måde bliver dyrkningssystemet gradvist mere selvbærende.

Læs mere i vores guide til skovhaver og spiselige, selvkørende haver.

Regenerativ dyrkning på større arealer

Principperne stopper ikke ved havelågen.

På større ejendomme kan regenerativ dyrkning indgå i langt større systemer med eksempelvis skovlandbrug, flerårige afgrøder, læhegn, græsningsarealer, vandhåndtering og naturzoner.

Her bliver det særligt vigtigt at se på arealet som en helhed:

Hvor løber vandet? Hvor er der mest sol? Hvor er jorden fugtig eller tør? Hvilke eksisterende træer og naturværdier bør bevares? Hvor giver det mening at dyrke – og hvor kan naturen med fordel få mere plads?

Det er samme tankegang, vi bruger ved udarbejdelse af en haveplan, hvor blandt andet terræn, vandflow, jord, funktioner og beplantning tænkes sammen.

Er regenerativ dyrkning det samme som økologisk dyrkning?

Ikke nødvendigvis.

Økologisk dyrkning handler blandt andet om, hvilke gødnings- og bekæmpelsesmidler der må anvendes. Regenerativ dyrkning beskriver i højere grad måden, vi forsøger at opbygge selve dyrkningssystemet på.

Man kan derfor godt dyrke uden sprøjtemidler uden nødvendigvis at arbejde regenerativt.

Den regenerative tanke går videre: Målet er ikke kun at gøre mindre skade, men aktivt at forsøge at efterlade jorden og økosystemet i bedre stand.

Regenerativ dyrkning giver også mere plads til biodiversitet

Når dyrkningen bliver mere varieret, kan den samtidig skabe flere levesteder.

Blomstrende planter giver pollen og nektar. Buske og træer giver skjul og føde. Dødt plantemateriale skaber levesteder for nedbrydere, og mindre jordbearbejdning giver mere ro under jordoverfladen.

Det betyder ikke, at en dyrkningshave kan erstatte vild natur. Men dyrkning og biodiversitet behøver heller ikke være hinandens modsætninger.

Hos Martins Naturhaver arbejder vi netop med at kombinere de produktive områder med plads til naturen.

Du kan læse mere om biodiversitet og om, hvordan du kan indrette en mere naturvenlig have på resten af siden.

Sådan kommer du i gang med regenerativ dyrkning

Har du lyst til at omlægge din have eller en del af din grund, behøver første skridt ikke være stort.

Start med at observere.

Se på jorden, solen, vandet og de planter, der allerede vokser på arealet. Overvej derefter, hvad området skal give dig: grøntsager, frugt, bær, biodiversitet, ophold, mindre vedligeholdelse – eller måske lidt af det hele. Det anbefales ofte og ikke helt uden grund, at man bør bo et sted mindst et år, inden man tager uigenkaldelige beslutninger for ens have.

Herfra kan du begynde at opbygge systemet.

Det kan eksempelvis være med et enkelt permanent bed, mere jorddække, kompost, et par bærbuske eller et lille område med flerårige grøntsager.

Når du lærer haven at kende, kan du bygge videre.

Det ligger også tæt op ad permakulturens 12 grundprincipper, hvor observation, langsomme løsninger, mangfoldighed og brug af naturlige ressourcer er centrale elementer.

Få hjælp til regenerativ dyrkning

Vil du gerne arbejde med regenerativ dyrkning, men er usikker på, hvordan principperne bedst omsættes til netop din have eller dit areal?

Hos Martins Naturhaver kan vi hjælpe med at se mulighederne i det, du allerede har.

Ved et havebesøg kan vi blandt andet se på jord, eksisterende beplantning, vand, terræn og den måde, du ønsker at bruge området på. Herefter kan vi lægge en retning for, hvordan haven kan udvikles med regenerative principper.

Det kan være alt fra omlægning af køkkenhaven til etablering af skovhave, flerårige bede, vandløsninger eller et større permakulturdesign. På større ejendomme kan de samme principper tænkes ind i regenerative dyrkningsområder og skovlandbrug.

Du behøver ikke skabe den færdige have på én gang. Det vigtigste er at begynde at arbejde med naturens processer – og skabe et system, der kan blive rigere og mere levende år for år.

Kontakt Martin i dag

FAQ – ofte stillede spørgsmål om regenerativ dyrkning

Regenerativ dyrkning er en måde at dyrke på, hvor målet er at opbygge og forbedre jorden frem for gradvist at udpine den. Der arbejdes blandt andet med levende jord, organisk materiale, jorddække, flerårige planter, mangfoldighed og mindst mulig forstyrrelse af jorden.

Økologisk dyrkning handler blandt andet om at undgå bestemte kunstgødninger og kemiske sprøjtemidler. Regenerativ dyrkning har i højere grad fokus på aktivt at forbedre jordens frugtbarhed og skabe et robust og levende økosystem. De to dyrkningsformer kan derfor sagtens kombineres.

Regenerativ dyrkning og permakultur har meget tilfælles. Regenerativ dyrkning har især fokus på at genopbygge jordens sundhed og skabe robuste dyrkningssystemer, mens permakultur er et bredere designsystem, hvor blandt andet planter, vand, ressourcer, dyr og mennesker tænkes sammen.

Ja. Du behøver ikke et stort landbrug eller flere hektar jord for at dyrke regenerativt. I en almindelig have kan du eksempelvis undgå unødig gravning, holde jorden dækket, tilføre kompost, dyrke forskellige plantearter sammen og lade flerårige planter, buske og træer indgå i haven.

No-dig betyder, at jorden så vidt muligt ikke graves eller vendes. I stedet kan kompost og andet organisk materiale tilføres oven på jorden, hvorefter regnorme og andre organismer hjælper med at omsætte materialet. Det mindsker forstyrrelsen af jordens struktur og det værdifulde liv under jordoverfladen.

Ja, det er netop et af formålene med regenerativ dyrkning. Ved løbende at tilføre organisk materiale, bevare levende rødder, beskytte jordoverfladen og mindske unødig jordbearbejdning kan man over tid forbedre jordens struktur, frugtbarhed og biologiske aktivitet.

Ja. En køkkenhave kan sagtens dyrkes efter regenerative principper. Permanente bede, kompost, jorddække, samplantning, efterafgrøder og mindre jordbearbejdning er nogle af de metoder, der kan bruges. Flerårige grøntsager kan også være interessante og kan eksempelvis indgå som en del af en skovhave.

Start med at observere den jord og det område, du allerede har. Se på sol, vand, jordbund og eksisterende planter, og begynd derefter med enkelte tiltag som jorddække, kompost, permanente bede eller flerårige planter. Skal en større del af haven omlægges, kan en haveplan hjælpe med at tænke jord, vand, beplantning, biodiversitet og havens funktioner sammen.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 27 57 60 73, eller via formularen herunder.